Hvis man ikke har været så heldig at studere organisk kemi, har man nok aldrig hørt om Markovnikovs regel, en af disciplinens mest berømte tommelfingerregler: Når et molekyle med en dobbeltbinding mellem to kulstofatomer reagerer med en syre som for eksempel saltsyre (HCl), vil syrens brintatom (H) binde sig til det kulstofatom i dobbeltbindingen, der i forvejen har flest brintatomer. Resten – her kloratomet (Cl) – går til det andet kulstof. Måske lidt svært at forstå for ikke-kemikere, men simpelt og meget brugbart for forskere.

Vladimir Vasiljevitj Markovnikov begyndte som økonomistuderende, men blev grebet af kemien og formulerede i slutningen af 1860erne den regel, der senere kom til at bære hans navn. Hans nære kollega var Aleksandr Butlerov, en af hovedarkitekterne bag den moderne strukturkemi, som blev grundlaget for organisk kemi. Andre kendte kemikere i det dynamiske russiske forskningsmiljø var Dmitrij Mendelejev, som i 1869 udviklede det periodiske system for grundstofferne.