Der findes en bog, som, når den kommer på tale, altid umiddelbart vækker uro og frygt, og med rette. Når folk ser den eller bliver mindet om den, lyder der tit et spontant: »Jeg ved ikke, om jeg tør læse den.« Og det er forståeligt. Den er for så vidt ulæselig. Sådan var det i al fald engang, måske er det anderledes nu. I hvert fald reagerede jeg selv sådan, første gang jeg så den. Jeg fandt den inde på min storebrors værelse og »lånte« den.

Bogen hedder De sidste Timer. Afskedsbreve fra de henrettede danske Patrioter.