Dødbringende hajangreb på mennesker er sjældne, men rapporteres år efter år. I 2023 kostede hajbid 14 mennesker livet, viser den seneste udgave af The International Shark Attack File (ISAF), verdens eneste videnskabeligt dokumenterede database over alle registrerede hajangreb kloden rundt. Ti af de 14 angreb var uprovokerede, mens de sidste fire betegnes som provokerede. Her er der typisk tale om, at mennesker overlagt interagerer med hajer.

Det er altovervejende tre hajarter, der af og til sætter tænderne i mennesker: hvidhaj, tigerhaj og tyrehaj. Halvdelen af de dødelige hajangreb i 2023 kan tilskrives hvidhajer.

Surfere er den mest udsatte gruppe og var sidste år involveret i 42 procent af de registrerede hajangreb – fatale eller ej.

Modtag Weekendavisens videnskabelige nyhedsbrev

I nyhedsbrevet Under lup bruger vi forskningen som en skarp og nøgtern linse til at undersøge verden og vores plads i den.

Hermed giver jeg tilladelse til, at Weekendavisen hver anden uge sender en mail med udvalgte historier og i tilfælde af ekstraordinære begivenheder mere. Jeg bekræfter desuden, at jeg er over 15 år, og at Berlingske Media A/S må opsamle og behandle de anførte personoplysninger til det ovennævnte formål. Oplysningerne kan indeholde annoncer fra tredjepart og i visse tilfælde blive delt med disse. I vores privatlivspolitik kan De læse mere om tredjeparter og hvordan De trækker Deres samtykke tilbage.

En væsentlig del af forklaringen skal findes i hvidhajens syn – eller mangel på samme. Flere undersøgelser indikerer, at hvidhajer er både farveblinde og svagtseende, men til gengæld er de påfaldende gode til at registrere silhuetter i vandoverfladen. Her kan en plaskende surfer til forveksling ligne omridset af en sæl.

Hvidhajen stod for halvdelen af alle dødelige hajangreb i 2023. Foto: Richard Green, Scanpix
Hvidhajen stod for halvdelen af alle dødelige hajangreb i 2023. Foto: Richard Green, Scanpix Richard Green/AP/Ritzau Scanpix

Nu er biologer fra australske Macquarie University imidlertid på sporet af en løsning. I et nyt studie påviser forskerne, hvordan LED-lys, der monteres under surfbræt, kan forvirre hvidhajer, så de undlader at angribe.

Metoden er inspireret af kadetfisken Porichthys notatus, der udsender lys fra små organer på undersiden af kroppen, som slører dens silhuet mod overfladen og gør det vanskeligere for rovdyr at lokalisere den.

For at teste manøvren som et værn mod glubske hvidhajer trak biologerne gentagne gange en 1,2 meter lang skumsæl gennem vandet i Mossel Bay i Sydafrika, et notorisk hotspot for hvidhajer. Forsøgene blev gennemført over seks år, mens forskerne afprøvede effekten af LED-lys i forskellige opsætninger.

Eksperimenterne viser blandt andet, at lys, der blinker i faste intervaller under skumsælen, ikke har den store præventive effekt på hajangreb. Det har til gengæld konstant brændende striber af lys, der løber på tværs af lokkedyrets krop. Dette mønster bryder så meget med omridset af sælen, at hvidhajer mister interessen.

Forskerne vil nu teste, om afledningsmanøvren er lige så effektiv, når lyset monteres under et surfbræt.

Macquarie University, 11. november

Current Biology, 11. november