Efterprøvet. Engang var tyngdedyner for børn med angst og uro, i dag bruger mange voksne dem som et middel mod søvnløshed og stress. Virker de?
Luftige løfter om tung søvn
Tyngdedynen er de seneste år blevet omtalt som noget nær et vidundermiddel mod søvnbesvær og uro. Den fås i et utal af variationer, oftest med et indre fyldt med glas- eller små stålperler af forskellig vægt, som jævnt fordelt i dynen giver brugeren fornemmelsen af et beroligende kram.
I begyndelsen blev de tunge dyner primært anvendt i specialpædagogiske sammenhænge til børn med angst og uro, men efterhånden er de rykket ind i møbelhuse og netbutikker og markedsføres nu til voksne som et middel mod søvnløshed og stress. Faktisk kom dynerne i 2018 på det amerikanske Time Magazines liste over bedste opfindelser.
Del: