I Falsificeret udfordrer vi hver uge vedtagne sandheder, afliver forældet viden og ser på fusk og fejl i forskningens verden.

Det, vi troede, vi vidste

I årevis har der hersket en forestilling om, at kroppen er en smart, men også nærig bogholder, når det gælder kalorieforbrænding. Hvis man begynder at bevæge sig lidt mere, lyder teorien, så sparer kroppen automatisk et andet sted, så det samlede energiforbrug nogenlunde ender ved udgangspunktet. Derfor kan man ikke tabe sig ved at dyrke motion, for kroppen udligner i stedet for at tære på fedtdepoterne. Weekendavisen har tidligere beskrevet dette såkaldte motionsbedrag, hvor gevinsten udebliver, fordi kroppen blot sparer på energien i timerne efter en hård løbetur.

Man forbrænder ekstra kalorier med en løbetur, så det kan altså godt betale sig at motionere. Foto: Kasper Palsnov, Scanpix.
Man forbrænder ekstra kalorier med en løbetur, så det kan altså godt betale sig at motionere. Foto: Kasper Palsnov, Scanpix.

Det, vi ved nu

Men denne antagelse bliver nu udfordret af et nyt studie, publiceret i tidsskriftet Proceedings of the National Academy of Sciences. Her har ernæringsforskere fra USA, Storbritannien og Kina målt det samlede daglige energiforbrug hos 75 personer med meget forskellige aktivitetsniveauer – nogle havde en stillesiddende og inaktiv hverdag, mens andre var ultraløbere.

Ifølge forskerne viser resultaterne tydeligt, at jo mere folk bevægede sig, desto flere kalorier forbrændte de, og kroppen så ikke ud til at kompensere ved at spare på energien andre steder. Basale funktioner som vejrtrækning, blodcirkulation og temperaturregulering fortsatte uændret, selv når den fysiske aktivitet steg. Den ekstra bevægelse lagde sig oven i det samlede energiregnskab, også efter at selve aktiviteten var slut.

Men ...

Forskerne understreger dog, at billedet endnu ikke er komplet. Deltagerne var alle tilstrækkeligt ernærede, og det er muligt, at energikompensation stadig finder sted under mere ekstreme forhold, for eksempel hvis kroppen mangler brændstof. Alligevel rokker resultaterne ved en central antagelse i motionsdebatten, og der er behov for mere forskning for at forstå, hvilke betingelser der eventuelt får kroppen til at kompensere. 

Science Daily, 1. januar