Levende mur

I Falsificeret udfordrer vi hver uge vedtagne sandheder, afliver forældet viden og ser på fusk og fejl i forskningens verden.

Det, vi troede, vi vidste

Den Kinesiske Mur er i dag en skygge af sig selv. Det stolte forsvarsværk blev bygget fra for cirka 220 år før vor tidsregning og frem til Ming-dynastiet, der regerede Kina fra 1368 til 1644.

Engang strakte det vældige bolværk sig godt 8.800 kilometer gennem Kina, men i dag er mindre end seks procent af muren velbevaret, mens over halvdelen er forsvundet eller svært nedbrudt.

En af forklaringerne lyder, at mos, lav og cyanobakterier, der gror på murens overflade, nedbryder de dele af konstruktionen, der består af stampet lerjord.

Nu viser ny forskning imidlertid, at det forholder sig stik modsat.

Det, vi ved nu

I et nyt studie har jordeksperter med China Agricultural University i spidsen analyseret en 600 kilometer lang bid af den kinesiske mur, hvoraf 67 procent er dækket af mos, lav og cyanobakterier; det, forskerne kalder en »biocrust«.

Undersøgelser viser, at det levende tæppe har en styrkende effekt på muren, blandt andet ved at holde den tør og beskytte den mod vinderosion. Den biologiske skorpe har også en isolerende effekt, der mindsker påvirkningen fra ekstreme temperaturer og reducerer lerjordens saltholdighed.

Alt i alt konkluderer forskerne, at den del af muren, der er beklædt med mos, lav og cyanobakterier, er mindre porøs og mere modstandsdygtig end den øvrige del.

Det, vi kan bruge det til

Ifølge eksperterne bør bioskorpen nu anses som et lovende, miljøvenligt og bæredygtigt værktøj til bevaring af gamle strukturer, i hvert fald dem af stampet ler. 

Science Advances, 8. december

New Scientist, 8. december