Varigheden af hedebølger er blevet længere, og de drønvarme perioder rammer oftere end tidligere. Sådan lyder konklusionen på et nyt stort videnskabeligt studie, hvor klimaforskere med amerikanske Utah State University i spidsen har analyseret »store sammenhængende hedebølger«, der fandt sted rundtomkring i verden fra 1979 til 2020.

De finder, at en gennemsnitlig udgave af en sådan hedebølge var otte dage lang i perioden fra 1979 til 1983, mens den knap 40 år senere – i perioden 2016 til 2020 – varede i 12 dage. Samtidig er det gennemsnitlige antal årlige hedebølger vokset fra 75 i 1979-1983 til 98 i 2016-2020, lyder det.

Den lumre udvikling skyldes blandt andet, at de vejrsystemer, der driver hedebølger, bevæger sig langsommere i dag. Således viser det nye studie, at hastigheden, hvormed hedebølger flytter sig, er aftaget fra omkring 340 kilometer om dagen i 1980erne til cirka 280 kilometer om dagen mod slutningen af sidste årti. Det betyder med andre ord, at en hedebølge i dag bliver hængende i længere tid over et givent område sammenlignet med tidligere.

I det nye studie defineres en hedebølge som en periode på mindst tre dage, hvor gennemsnitstemperaturen i et afgrænset område større end en million kvadratkilometer var højere end den 95. percentil for perioden 1981-2010. Det betyder med andre ord, at den målte gennemsnitstemperatur i tre dage eller mere var højere end 95 procent af de målinger, der blev gennemført i det pågældende område mellem 1981 og 2010.

En kvinde søger skygge under en hedebølge i Sao Paulo, Brasilien. Arkivfoto: Amanda Perobelli, Scanpix
En kvinde søger skygge under en hedebølge i Sao Paulo, Brasilien. Arkivfoto: Amanda Perobelli, Scanpix Amanda Perobelli/Reuters/Ritzau Scanpix

Forskerne peger på både menneskeskabt global opvarmning og naturlige klimatiske variationer som årsager til udviklingen.

I den seneste hovedrapport fra FNs klimapanel, IPCC, lyder det, at klimaændringer og stigende temperaturer vil øge frekvensen og intensiteten af hedebølger i fremtiden.

Science Advances, 29. marts

New Scientist, 29. marts