Smerter, infektion, depression – der findes piller til det meste. Men det, vi får ind i kroppen, skal som regel også ud igen, og det gælder naturligvis også de lægemidler, vi indtager. Vores spildevand kan ikke renses fuldstændig, og derfor skylles store mængder medicinrester dagligt ud i søer og vandløb. Mere end 900 lægemidler er blevet fundet i naturen verden over, og en stor bekymring er, hvordan disse medicinrester kan påvirke miljø og dyreliv.

Svenske biologer har nu undersøgt, hvilken virkning det angstdæmpende lægemiddel clobazam har på fritlevende laks.

Modtag Weekendavisens videnskabelige nyhedsbrev

I nyhedsbrevet Under lup bruger vi forskningen som en skarp og nøgtern linse til at undersøge verden og vores plads i den.

Hermed giver jeg tilladelse til, at Weekendavisen hver anden uge sender en mail med udvalgte historier og i tilfælde af ekstraordinære begivenheder mere. Jeg bekræfter desuden, at jeg er over 15 år, og at Berlingske Media A/S må opsamle og behandle de anførte personoplysninger til det ovennævnte formål. Oplysningerne kan indeholde annoncer fra tredjepart og i visse tilfælde blive delt med disse. I vores privatlivspolitik kan De læse mere om tredjeparter og hvordan De trækker Deres samtykke tilbage.

Som en del af et stort feltstudie indsatte forskerne små implantater, der frigav clobazam, i unge laks, der var på rejse mod havet. Til forskernes overraskelse viste det sig, at de laks, der var påvirket af medicin, nåede havet hurtigere end deres artsfæller uden implantater.

Lignende laboratorieforsøg med fisk viser, at clobazam også gør fiskene mindre villige til at svømme i stimer, når de føler sig truede. Umiddelbart kan det virke positivt, at medicinen gør laksene hurtigere til at migrere gennem flodernes forhindringer, men forskerne advarer om, at det ikke nødvendigvis er et godt tegn.

Arkivfoto: Craig Ruttle, Scanpix
Arkivfoto: Craig Ruttle, Scanpix

Fiskenes hastighed påvirkes af mange faktorer, og det kan have stor betydning for økosystemet, hvis dyrene pludselig når ud i havet, før vandet er varmt nok, eller hvis tidsforskellen gør, at de bliver udsat for fjender, de ikke er forberedt på. Biologerne foreslår bedre rensning af spildevand og et øget fokus på udvikling af lægemidler, der enten bliver mindre giftige efter brug eller nedbrydes, inden de påvirker natur og dyreliv.

Science, 11. april