I 1963 så den hollandske astronom Maarten Schmidt noget i et teleskop, som astronomer og fysikere lige siden har forsøgt at forklare årsagen til. Opdagelsen blev døbt en kvasar, en stråle, der kan lyse så stærkt som trillioner af stjerner tilsammen, milliarder af lysår fra Jorden. Det er et af de mest kraftfulde fænomener, man kender til fra rummet, og nu er der for første gang kommet en grundig forklaring på, hvad det er.

Det er resultatet af en kædereaktion, når to galakser støder sammen, skriver en gruppe astronomer fra University of Sheffield i en ny videnskabelig artikel. Gennem teleskopet James Webb har de observeret i alt 48 galakser med kvasarer i.