I december 1927 opfordrede William Bennett Munro, formanden for den amerikanske forening af politologer, sine kolleger til at tage højde for den kvanteteoretiske revolution, der havde fundet sted inden for fysikken.

Universet var slet ikke så ligetil, som man havde troet siden Isaac Newtons dage. Elementarpartikler kunne være mere end ét sted ad gangen, og de kunne være »sammenfiltrede« og påvirke hinanden øjeblikkeligt over store afstande. En afgrund af sær, kontraintuitiv virkelighed åbnede sig.