Yamnaya. For 5.000 år siden indtog et nomadisk krigerfolk Europa. To nye dna-studier viser, hvordan den forholdsvis lille gruppe krigere har sat aftryk på vores sprog og genetik i dag.
Krigerne, vi kommer fra
En af de varmeste kartofler inden for arkæologi er de dramatiske århundreder i midten af bondestenalderen omkring år 2900 f.Kr. Her blev Europas agerbrugere løbet over ende af et nomadisk krigerfolk fra øst, og i løbet af ganske få århundreder blev hele kontinentet udsat for store kulturelle omvæltninger. Den vigtigste forandring, som vi stadig mærker i dag, var, at krigerfolket havde den indoeuropæiske sprogstamme med sig, som de spredte over hele Europa og store dele af Asien. Dansk, engelsk, gælisk, pashto, farsi og endda hindi nedstammer alle fra et sprog, der blev talt af en lille gruppe mennesker på steppen for 5.000 år siden.
Dertil kommer, at krigerfolket satte deres præg på vores genetik – den moderne europæers dna består groft set stadig af mandlige nomadegener og kvindelige agerbrugergener. Den gældende forklaring på det lyder, at nomaderne dræbte eller fordrev de lokale agerbrugermænd og tog deres kvinder.
Del:
