I de seneste måneder har sanger og digter Tobias Rahim med digtsamlingen Drømmene maler virkeligheden og pophittet »Når mænd græder« vakt en fornyet interesse for, hvad dansk maskulinitet anno 2022 er, kan og bør være. Denne udforskning af maskuline idealer er en glimrende illustration af, at kønsroller ikke er statiske, men dynamiske, historisk og kulturelt betingede og altid til forhandling. Diskussionen er aktuel, men den er ikke ny. I Bibelen, en tekstsamling med rundt regnet 2.500 år på bagen, er der også talrige eksempler på manderoller, der skal forhandles på plads, og dette sker blandt andet ved hjælp af fortællinger om netop grædende mænd.

Salme 45 i Det Gamle Testamente er en hyldestsang til en unavngiven konge og hans brud, og i teksten finder vi en farverig tjekliste over det, der kendetegner overordnet eller hegemonisk maskulinitet i jernalderens Palæstina. Kongen er »den smukkeste af alle« (Bibelen, 2020), han er en krigshelt, der har dræbt talrige fjender, han er retfærdig, magtfuld og velsignet af Gud, og så er han stenrig. Han dufter af dyre og eksotiske parfumer, han bor i et palads udsmykket med elfenben, og hans tilkommende er dækket af guld og perler. Bruden i Salme 45 er et glorificeret avlsdyr. Hun er smuk, og hendes formål er at føde sønner, der kan blive konger. I store dele af Det Gamle Testamente er en »rigtig mand« lige præcis en smuk og stærk mand, der har magt over andre, rigdom, rigeligt afkom med smukke kvinder og talrige alliancer med andre stærke, smukke og mandige mænd.