Heureka. Ugens nyheder fra videnskabens verden: Forskere har lært at afkode grises grynt og hyl, Amazonas får stadig sværere ved at komme sig, og meteorkrateret under Hiawatha-gletsjeren er ældre og kedeligere, end vi troede.

Kort nyt

Følsomme svin

Forskere kan nu tyde grises følelser. Adfærdsbiologer med Københavns Universitet, schweiziske ETH Zürich og det franske forskningsinstitut INRAE i spidsen har som de første i verden udviklet en computeralgoritme, der kan afkode, om dyrene oplever en positiv følelse (glæde eller begejstring), en negativ følelse (frygt eller stress) eller en mellemting.

Forskerne har trænet det neurale netværk på baggrund af mere end 7000 lydoptagelser af grise i en lang række forskellige situationer fra fødsel til død. Størstedelen af optagelserne blev indsamlet blandt landbrugsgrise i hverdagssituationer, der kunne kategoriseres som enten positive eller negative. Blandt de positive situationer var frit løb, pleje og genforening med familiemedlemmer, mens de negative blandt andet talte adskillelse, slagsmål, kastration og slagtning.

xklo
(f. 1987) er journalist fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole og cand.public. Kristoffer skriver om forskning og videnskab i Ideer.

Andre læser også