Gamechanger. Fugleinfluenza er nu tre gange sprunget fra vilde fugle til tamkvæg i USA. Hvor bekymrende er situationen?
Ko på isen
Køer får ikke fugleinfluenza, og skulle det ske, ville der være tale om en 100-årshændelse. Nogenlunde sådan lød vurderingen fra enhver virolog for bare et år siden. I dag står det klart, at lærebøgerne må skrives om: Køer får skam fugleinfluenza, og det sker oftere, end vi troede.
Så sent som i marts sidste år kom meldingen om den første overførsel af højpatogen fugleinfluenza H5N1 fra fugle til malkekøer i den amerikanske stat Texas. Det var aldrig set før, hverken i USA eller andre steder. Siden er smitten blandt malkekvæg løbet som en naturbrand gennem Guds eget land; mindst 973 besætninger – tusindvis af køer – på tværs af 17 stater enten er eller har været ramt.
Del: