Forskerfejden. I 60erne trænede en forsker orme og skar dem over i to. Resultatet førte til en teori om hukommelse, som måske er på vej tilbage.
Hjernefri hukommelse
Dyreelskere gjorde klogt i at holde sig langt væk fra den amerikanske psykolog James V. McConnells laboratorium i 1950erne og 60erne. McConnell var ansat på University of Michigan til at forske i hukommelse, og i efterkrigsårene undersøgte han, hvordan fladorme lærer.
Fladorme har en lille centralhjerne, og hvis man træner dem, kan de lære simple, pavlovske trick som at forbinde et lyssignal med et elektrisk stød. I et af sine forsøg lærte McConnell ormene et trick og skar dem derefter midt over med et barberblad. Fladorme er ekstremt robuste, så både forenderne og bagenderne regenererede til hele orme, og efter fire uger testede McConnell dem igen. Forbavsende nok kunne de alle – efter en kort genoptræning – huske deres opgave. Også dem, der var regenereret fra de hjerneløse bagender. Men hvordan kan en orm, der har groet en helt ny hjerne, huske noget som helst?
Del:
