Udbruddet af ebola i centralafrikanske DR Congo er langtfra under kontrol. Over 900 er nu døde af blødningsfeberen. Der findes vacciner mod ebola, og drømmen var, at verden med dem på lageret ville være forskånet for flere store ebolaepidemier. Vaccineudviklingen accelererede under det udbrud, som ramte Vestafrika i 2013-2016, og som truede med at sprede sig til Vesten, men i DR Congo dør de af en anden variant. Bundibugyo hedder den, og her er ingen vaccine. Endnu. 

Ebolaen er brudt ud fra tid til anden siden i hvert fald 1976, men kun to gange har det været med Bundibugyo-varianten, og begge gange var dødstallet under 40. Der har således ikke været den store iver efter at bruge penge på en vaccine. 

Røde Kors i Congo bærer en kvinde, der mistænkes død af ebola, ud af sit hjem i Bunia. Over 900 er nu døde af sygdommen. Foto: Jospin Mwisha, Scanpix.  

Det er der nu, og University of Oxfords anerkendte Oxford Vaccine Group er som de første netop gået i gang med menneskeforsøg med deres vaccinekandidat ChAdOx BDBV. De bruger samme skabelon som til deres covid-19-vaccine udviklet sammen med AstraZeneca. I første omgang skal den testes på 50 raske. Herefter kan det gå stærkt, og Indiens seruminstitut har allerede forproduceret 620.000 doser. Klar til at blive sendt til DR Congo, hvis de kliniske forsøg går godt.

To andre vacciner er under udvikling. Ngo’en IAVI forsøger sig med en platform tidligere brugt til at udvikle en af de eksisterende ebolavacciner, mens medicinfirmaet Moderna arbejder på en mRNA-udgave. Alle er støttet af den globale vaccinefond CEPI.

Brændte klinikker

Det nuværende udbrud er det tredjestørste nogensinde registreret, og ingen af de andre har spredt sig så hurtigt. Allerede inden for 40 dage var 1.000 mennesker smittede. Til sammenligning tog det 235 dage under historiens anden største ebolaudbrud i 2018, også i DR Congo, før det samme antal tilfælde var nået. Det største udbrud var det i Vestafrika 2013-2016. Her døde omkring 11.000. 

En vaccine bliver ingen mirakelkur, for sundhedspersonalet kæmper ikke kun mod en virus. Der er væbnede konflikter i området, et svagt sundhedsvæsen og ikke mindst massiv misinformation. Behandlingsklinikker brændes ned, og personalet overfaldes, fordi der går rygter om, at ebola ikke findes, eller at lægerne vil høste patienternes organer, som BBC kan berette.

Dødeligheden ved Bundibugyo-varianten kan være op til 50 procent. Smitte sker gennem kontakt med kropsvæsker fra en syg person, død eller levende, og her opstår en anden forhindring. Time Magazine beskriver, hvordan begravelser bliver forstyrret af vrede lokale og pårørende, som vil åbne kisten og vaske deres afdøde slægtning – sådan som det er skik i landet.   

Eksperter siger derfor til Forbes Africa, at DR Congo ikke kan bekæmpe ebolaen alene. Der er brug for hjælp til en våbenhvile, til informationskampagner og til at fragte medicinsk udstyr og personale sikkert rundt. 

Et lille lyspunkt er dog, at spredningen ind i Uganda er stoppet. Landet har haft 20 smittede og to dødsfald. 

Brug dem, vi har

Der er ingen meldinger om, hvornår en eventuel ny vaccine kan være klar til brug, men under den vestafrikanske epidemi gik der kun fem måneder fra de første fase 1-menneskeforsøg til de store fase 3-forsøg, hvor man tester virkningen i flere tusinde.

Man massevaccinerer ikke med en ebolavaccine, men ringvaccinerer alle dem rundt om den smittede. 

Mens vi venter på resultaterne, har et stort internationalt hold af vaccineforskere netop i New England Journal of Medicine opfordret til, at man i DR Congo overvejer at bruge de to eksisterende ebolavacciner, som godt nok er udviklet til at ramme en anden variant, Zaire-varianten. Holdets forskning tyder på, at de vacciner faktisk kan yde en delvis beskyttelse mod Bundibugyo.