I slutningen af september 2022 blev fire læk på gasrørledningerne Nord Stream 1 og 2 opdaget efter en stribe eksplosioner. Lækagerne betragtes som sabotage, men det er endnu uvist, hvem der stod bag.

Sikkert er det, at brud på de to rørledninger sendte store mængder naturgas – overvejende metan – ud i havet og atmosfæren. De præcise mængder har  siden været til diskussion.

Nu præsenterer forskere nye detaljerede beregninger af, hvor meget metan der endte i atmosfæren, og hvor stor en del af Østersøen der oplevede markant forhøjede metanniveauer i tiden efter eksplosionerne.

Modtag Weekendavisens videnskabelige nyhedsbrev

I nyhedsbrevet Under lup bruger vi forskningen som en skarp og nøgtern linse til at undersøge verden og vores plads i den.

Hermed giver jeg tilladelse til, at Weekendavisen hver anden uge sender en mail med udvalgte historier og i tilfælde af ekstraordinære begivenheder mere. Jeg bekræfter desuden, at jeg er over 15 år, og at Berlingske Media A/S må opsamle og behandle de anførte personoplysninger til det ovennævnte formål. Oplysningerne kan indeholde annoncer fra tredjepart og i visse tilfælde blive delt med disse. I vores privatlivspolitik kan De læse mere om tredjeparter og hvordan De trækker Deres samtykke tilbage.

I et nyt studie udgivet i tidsskriftet Nature har miljøforskere under ledelse af FNs Internationale Observatorium for Metanemissioner (IMEO) simuleret udledningerne fra de hullede rørledninger. Forskerne når frem til, at der i kølvandet på sabotagen strømmede omkring 465.000 ton metan ud i atmosfæren. Dermed er der tale om det med længder største metanudslip fra en enkeltstående menneskeskabt hændelse nogensinde.

Forskere har beregnet, hvor meget metan der slap ud ved lækagerne på Nord Stream 1 og 2. Arkivfoto: Scanpix
Forskere har beregnet, hvor meget metan der slap ud ved lækagerne på Nord Stream 1 og 2. Arkivfoto: Scanpix

I det store regnskab var udledningen dog en dråbe i havet. Således lyder det, at emissionerne udgjorde 0,1 procent af den samlede menneskeskabte metanudledning i 2022.

En betragtelig del af udslippet blev imidlertid under havoverfladen. I et andet studie publiceret i tidsskriftet Nature Communications, når havforskere fra fonden Voice of the Ocean og Göteborgs universitet i Sverige frem til, at 14 procent af Det Baltiske Hav oplevede metankoncentrationer, der var mindst fem gange højere end normalt i månederne efter lækagen. Blandt de påvirkede arealer var 23 beskyttede naturområder. Det er fortsat uvist, hvad det har haft af betydning for disse økosystemer.

Nature, 15. januar

Nature Communications, 15. januar