Flugt. Coronapandemien og hjemmearbejde fik mange til at overveje at flytte fra storbyen og ud på landet. Men så langt rykkede de ikke alligevel.
Forstadens triumf
Under coronapandemien blev storbyen et farligt og ubekvemt sted at være. Der var smittefarer overalt, og livet med nedlukning, afstandskrav og ansigtsmasker fik mange byboere, særligt i de mindre lejligheder, til at overveje, om tiden ikke var inde til at flytte til en mindre by for at få mere livskvalitet og komme tættere på naturen. Over en bred kam tænkte knap hver femte dansker, der kunne arbejde hjemmefra, på at flytte længere væk fra jobbet. Det konkluderede en stor rundspørge foretaget af Kantar Gallup for Realdania og Videncentret Bolius i 2021.
Det ville i så fald være en reaktion, der er set før. Da en koleraepidemi ramte København i 1853 og slog knap 5.000 mennesker ihjel, kom storbyen til at fremstå som et farligt, usundt og beskidt sted at bo. Landet og naturen blev derimod romantiseret af datidens kunstnere.
Del: