Debat. Resultaterne fra et stort vaccineforsøg i Guinea-Bissau blev først offentliggjort 14 år efter forsøgets afslutning, og det pegede ikke i den retning, forskerne havde forventet.
Forsøg uden konsekvenser
Endnu en gang har Christine Stabell Benn (CSB) og Peter Aaby (PA) i Weekendavisen (#19, 2025) i et læserbrev forklaret, hvorfor de i mere end 14 år ikke publicerede de vigtigste resultater fra et stort lodtrækningsforsøg med mere end 6.000 børn i Guinea-Bissau.
Weekendavisen bragte for snart tre måneder siden den første artikel om de manglende resultater (»Et dårligt immunforsvar«, #8, 2025). Lodtrækningsforsøget skulle undersøge, om fjerde stik med DTP-vaccinen (DTP 4), der er en af verdens mest udbredte, var skyld i massiv overdødelighed blandt børn i Guinea-Bissau. Det skrev CSB og PA i forsøgets offentligt tilgængelige protokol, da de planlagde det. Forsøget skulle bekræfte deres teori om, at såkaldt døde vacciner som DTP har uspecifikke, skadelige effekter.

Efter Weekendavisens afdækning har CSB og PA for nylig offentliggjort, at ret få børn døde i løbet af forsøget, og at intet tydede på, at DTP 4 var skyld i dødsfaldene (32 i gruppen med DTP 4, 38 i gruppen uden, ud af i alt godt 6.500 børn fordelt tilfældigt i de to lige store grupper). Det er rigtigt godt, at tallene kommer frem, og det er godt, at CSB og PA tager ansvaret for at få dem publiceret.
Når man læser protokollen, falder man dog alligevel over, at den ikke stemmer overens med CSB og PAs læserbrev. I læserbrevet er den »(...) daværende ph.d.-studerende (...) stadig (...) PI på projektet«. I protokollen er Peter Aaby selv angivet som PI (principal investigator), hvilket vil sige, at han er den øverste ansvarlige for forsøget.
Ifølge læserbrevet var forsøget »ikke afgørende«, da forsøget alene undersøgte den fjerde DTP-vaccination, DTP 4. Men i forsøgets protokol var den primære teori, at DTP 4 var en af de største dræbere blandt småbørn i Guinea-Bissau. Ikke færre end godt hvert tredje af alle dødsfald (35 procent) skulle kunne forhindres ved ikke at give DTP 4. Og det på trods af, at DTP-vaccinen var udviklet til at beskytte mod de farlige sygdomme difteri, stivkrampe og kighoste.
At få bekræftet DTP 4s farlighed ville have været afgørende – og så var studiets resultater nok blevet offentliggjort med det samme. Men forsøget bekræftede ikke teorien, tværtimod er resultaterne en mavepuster for teorien. At CSB og PA nu hævder, at forsøget ikke havde »udsagnskraft«, er derfor ikke rigtigt.
Ifølge læserbrevet siger forsøget ingenting om de første tre stik med DTP, kun om det fjerde. I protokollen skulle både DTP 3 og 4 studeres. Men uanset det, og selvom resultaterne angiveligt kun er for DTP 4, er det svært at forestille sig, at forsøget slet ikke siger noget om de første stik. Skulle vaccinen først blive superfarlig ved præcis fjerde vaccination – eller være helt ufarlig ved fjerde stik og meget farlig ved de første tre?
Alene det, at den generelle dødelighed blandt børnene faldt meget, mens forsøget stod på, kunne vel tyde på, at den meget udbredte og fortsatte vaccination med DTP ikke var den store dræber, om det så gjaldt stik et, to eller fire?
Tilbage står, at forsøget er endnu et af de mange, hvor CSB og PA på forhånd havde en ekstraordinær hypotese, som viste sig ikke at svare til virkeligheden.
Betyder det, at uspecifikke vaccineeffekter ikke findes? Det kan vi ikke vide ud fra forsøget. Det, vi kan vide, er, at de 14 år gamle resultater fra Guinea-Bissau stred imod CSB og PAs teori om, at DTP 4 var meget farlig og skyld i hvert tredje dødsfald. Forsøgets resultater kunne endda ligefrem tyde på, at DTP 4 er gavnlig – og det er vel også vigtig viden med »udsagnskraft«?
Henrik Støvring er professor ved Institut for Biomedicin på Aarhus Universitet.
Dette er et debatindlæg og udtrykker derfor alene skribentens holdning.
Del:


