Kronik. Det kan blive svært at tjene store penge på råstofferne i Grønlands undergrund. Det bør både USA og Selvstyret være bevidste om.
Forblændet af undergrunden
Myten om både olierigdom på kontinentalsoklen og en slags kong Salomons miner bag hver en bjergryg i Grønland har understøttet bestræbelser på dannelsen af et selvstændigt Grønland uden for Rigsfællesskabet. Men det har også bidraget til at øge præsident Trumps appetit på at »eje« Grønland. Nu hvor NATO-kortet er bragt i spil i forhold til det militære perspektiv, er spørgsmålet om ressourcerigdommen kommet i fokus. Sikkerhedspolitisk rådgiver Mike Waltz har udtalt, at det »handler om naturressourcer«. Andre anfører, at der »findes enorme mængder olie ud for både Grønlands øst- og vestkyst«. Det er derfor relevant at holde ressourcemyten lidt ud i strakt arm og nøgternt vurdere holdbarheden.
Jeg har været engageret i geologisk udforskning af Grønland siden 1971, blandt andet som statsgeolog for olieområdet i 1980erne og senere som leder af et grundforskningscenter, og jeg har afslutningsvis været forskningsdirektør for det globale og grundvidenskabelige International Ocean Drilling Program.
Del:


