Hvert år fødes omkring 4.000 børn for tidligt i Danmark. En fødsel regnes som for tidlig, hvis den sker før 37. graviditetsuge. Medicinsk behandling har forbedret overlevelsen markant, og i dag er det muligt at redde babyer, der fødes helt ned til uge 22.

Ny forskning viser, at man voksen har større risiko for fysisk og psykisk dårligt helbred, hvis man blev født for tidligt. Arkivfoto: Ida Marie Odgaard
Ny forskning viser, at man voksen har større risiko for fysisk og psykisk dårligt helbred, hvis man blev født for tidligt. Arkivfoto: Ida Marie Odgaard

Ny forskning viser dog, at selvom barnet overlever, kan en tidlig fødsel og en hård start på livet have langsigtede konsekvenser for helbredet. Epidemiologer og sygeplejeforskere fra blandt andet University of Rhode Island har undersøgt voksne, der blev født for tidligt. Studiet er en opfølgningsanalyse af det anerkendte RHODE-studie – USAs længst løbende kohorte af for tidligt fødte – som siden 1980erne har fulgt 158 børn med en fødselsvægt under 1.850 gram og tidlige medicinske problemer. Børn med fødselsdefekter eller kritisk sygdom blev ikke inkluderet.

Resultaterne viser, at disse voksne ved 35-årsalderen oplever en markant øget psykisk belastning sammenlignet med jævnaldrende voksne, som blev født til tiden. De har forhøjet blodtryk, usunde fedtaflejringer, højt niveau af usundt kolesterol og lavere knogletæthed.

Modtag Weekendavisens videnskabelige nyhedsbrev

I nyhedsbrevet Under lup bruger vi forskningen som en skarp og nøgtern linse til at undersøge verden og vores plads i den.

Hermed giver jeg tilladelse til, at Weekendavisen hver anden uge sender en mail med udvalgte historier og i tilfælde af ekstraordinære begivenheder mere. Jeg bekræfter desuden, at jeg er over 15 år, og at Berlingske Media A/S må opsamle og behandle de anførte personoplysninger til det ovennævnte formål. Oplysningerne kan indeholde annoncer fra tredjepart og i visse tilfælde blive delt med disse. I vores privatlivspolitik kan De læse mere om tredjeparter og hvordan De trækker Deres samtykke tilbage.

Forskerne peger på, at for tidlig fødsel bør betragtes som en kronisk tilstand med livslange sundhedsrisici. En historik med for tidlig fødsel tages sjældent i betragtning i sundhedssystemets håndtering af voksne patienter, men de nye resultater antyder, at det bør være en integreret del af lægefaglige vurderinger, hvis man skal kunne forebygge og behandle senere sygdom.

JAMA Network Open, 22. juli