Forskerfejde. USAs kommende sundhedsminister, Robert J. Kennedy Jr., har spredt mange antividenskabelige påstande. Men når det gælder fluor i drikkevandet, kan forskningen godt bakke ham op.

Farlig fluor

I begyndelsen af det nye år vil Trump-administrationen anbefale alle amerikanske vandforsyninger at standse tilsætning af fluor til drikkevandet. Det skrev Robert J. Kennedy Jr. på X, lige inden Trump udpegede ham som USAs kommende sundhedsminister. Kennedy tilføjede, at fluor er »et industrielt spildprodukt, som er forbundet med gigt, knoglebrud, knoglekræft, intelligenstab, skader på foster- og børnehjerners udvikling og sygdom i skjoldbruskkirtlen«.

Kennedys X-opslag er en broget blanding af usaglige påstande og antydningen af en sammensværgelse mellem skiftende amerikanske regeringer og den kemiske industri. Han rammer dog også en mere reel videnskabelig debat, der har stået på siden 1950erne, hvor man i USA for alvor begyndte at tilsætte fluor i vandforsyningen for at forebygge huller i tænderne. Her opstod en mistanke om, at fluor kunne påvirke hjernen særligt hos børn og fostre.

Først i løbet af 1990erne begyndte epidemiologiske studier at bekræfte mistanken. I en systematisk gennemgang af forskningslitteraturen konkluderede fire forskere i 2012, at høje fluorniveauer kan skade hjernens udvikling hos børn. Forskerne havde analyseret i alt 27 studier fra områder med naturlig høj forekomst af fluor, langt de fleste i Kina.

PHILIPPE GRANDJEAN, nu professor i miljømedicin ved Syddansk Universitet, var en af de fire forfattere til undersøgelsen fra 2012. Efterfølgende udsendte Grandjean sammen med en af de andre forfattere en erklæring om, at undersøgelsens resultater ikke kunne bruges som grundlag for en risikovurdering af fluortilsætning under amerikanske forhold. Grandjean har siden sagt, at han blev presset af Harvard University, hvor han dengang var ansat, til at underskrive erklæringen.

Robert F. Kennedy Jr. har startet en heftig debat om tilsætningen af fluor til amerikanernes drikkevand. Foto: Jeffrey Phelps, Scanpix

Grandjean advarede om faren ved fluor i Weekendavisen 5. november 2020. Advarslen kom på baggrund af to store undersøgelser af gravide kvinder i Mexico og Canada. Ifølge Grandjean var konklusionen klar: 

»For hvert milligram fluor, kvinden indtager hver dag, taber barnet omkring 5-6 intelligenspoint.«

Grandjean anklagede de ansvarlige myndigheder i mange lande for at negligere eller ligefrem modarbejde forskningen. Han sammenlignede særligt den amerikanske miljøstyrelse EPA med tobaksindustrien, hvis strategi har været at skabe tvivl om ellers solide forskningsresultater om tobakkens kræftfremkaldende virkning. Samme år, altså i 2020, vidnede han i en retssag mod EPA anlagt af en række miljøorganisationer.

Retssagen fik en foreløbig afgørelse i september måned i år. Dommeren gav anklagerne ret i, at der kunne være en risiko, og pålagde EPA at foretage en risikovurdering af fluortilsætning med henblik på yderligere regulering. Dommen faldt, en måned efter at det amerikanske sundhedsministeriums afdeling for toksikologi havde udsendt en rapport, der fandt en sammenhæng mellem fluorniveauer højere end 1,5 mg pr. liter og lavere iq. Rapporten konkluderede dog også, at der ikke er påvist en sammenhæng ved den anbefalede tilsætning på 0,7 mg fluor pr. liter, og at sammenhæng ikke er det samme som årsag og virkning.

Mange forskere mener, at fordelene ved fluortilsætning opvejer en eventuel risiko. Den amerikanske sundhedsmyndighed CDC har kaldt fluortilsætning for et af de bedste sundhedstiltag i 1900-tallet. Langt størstedelen af alle børn og voksne i den industrialiserede verden har eller har haft huller i tænderne, og det kan forebygges med fluor. Fluortilsætning sparer derfor familier og samfund for mange penge. Eftersom huller i tænderne særligt rammer de dårligst stillede, har det også en effekt på uligheden i samfundet.

I DANMARK tilsætter vi ikke fluor til drikkevandet, kun til tandpasta og andre tandplejeprodukter. Fødevarestyrelsen advarer om, at for meget fluor kan give skader på knogler og påvirke hjernens udvikling hos børn. Den største bedrift på tandplejeområdet er uden tvivl den kommunale tandpleje, der blev indført i 1972. Sådanne tiltag står dog næppe på USAs nye sundhedsministers dagsorden, når han efter planen tiltræder først i 2025.

Kristian Hvidtfelt Nielsen er lektor ved Center for Videnskabsstudier på Aarhus Universitet.

Andre læser også