Hjernedød forskning

»For første gang: Forskere opklarer, hvad der sker i hjernen, når vi dør.«

Sådan lød overskriften på en artikel i Illustreret Videnskab i starten af marts. Her kan man læse om et nyt studie, der ifølge forskerne selv indeholder banebrydende målinger af hjernens aktivitet i dødsøjeblikket. Samme budskab kunne man læse i en række internationale medier, og vi refererede det også i en note her i avisen (»Liv under døden«, Ideer, 12. marts). Men studiet er langtfra det første, der laver den slags målinger, påpeger Videnskab.dk i en ny artikel.