Modbevist. Hver uge afliver vi forældet viden, kasserer populære antagelser og gennemgår nyheder fra forskningens verden.

Falsificeret

 

Trofaste giraffer

Forskere har længe troet, at giraffer var enspændere. I en populær fagbog kan man blandt andet læse, at dyrene ikke knytter varige bånd til artsfæller. Den udlægning er imidlertid svært forsimplet og bygger på mangelfulde data, lyder det i en nyt videnskabeligt review, hvor to biologer fra britiske University of Bristol har gennemgået over 400 studier af giraffers sociale adfærd. Forskerne viser, at dyrene indtil omkring årtusindskiftet stort set kun blev beskrevet som asociale, men at det hovedsageligt var bygget på studier, der beskæftigede sig med enkelte, isolerede populationer. Siden har mere omfattende studier og moderne metoder kastet nyt lys over sagen.

Andre læser også