2024 var et relativt fredeligt år, når det gælder hajbid påført mennesker. I alt fandt 47 uprovokerede hajangreb sted sidste år; et fald fra 69 i 2023. Uprovokerede hajangreb kostede fire mennesker livet i 2024 mod ti året før.

Tallene fremgår af den seneste udgave af The International Shark Attack File, som er verdens eneste videnskabeligt dokumenterede database over samtlige registrerede hajangreb kloden rundt. Databasen blev startet i 1958 og varetages af Florida Museum of Natural History i USA. Den indeholder oplysninger om ikke mindre end 6.800 hajangreb fra 1500-tallet og frem til i dag.

Angrebene betegnes som enten uprovokerede eller provokerede. Førstnævnte er de mest udbredte og defineres som hændelser, hvor et levende menneske bides af en haj i dyrets naturlige habitat uden at have provokeret hajen. Dertil kommer provokerede angreb, hvor et menneske indleder en interaktion med en haj – som når dykkere forsøger at røre ved hajer, eller fiskere fjerner hajer fra fiskenet. I 2024 blev 24 provokerede hajangreb registreret med tre dødsfald til følge.

Størstedelen af sidste års uprovokerede hajangreb fandt sted i USA, der tegner sig for 28 tilfælde. Med ni episoder indtager Australien andenpladsen, inden en række lande som Belize, Thailand og Egypten følger efter med hvert ét uprovokeret angreb.

Den 3. februar døde 17-årige Charlize Zmuda efter et uprovokeret hajbid på Bribie Island nord for den australske by Brisbane. Foto: Darren England
Den 3. februar døde 17-årige Charlize Zmuda efter et uprovokeret hajbid på Bribie Island nord for den australske by Brisbane. Foto: Darren England Darren England, Scanpix

I gennemsnit er der registreret 67 uprovokerede hajangreb om året i perioden fra 1994 til 2024. Det gennemsnitlige antal årlige dødsfald som følge af uprovokerede hajangreb i perioden lyder på seks.

Der kendes 548 hajarter, men kun 13 har påviseligt bidt mennesker i mere end ti tilfælde. Oftest er det hvidhajer, tigerhajer og tyrehajer, der angriber.

Modtag Weekendavisens videnskabelige nyhedsbrev

I nyhedsbrevet Under lup bruger vi forskningen som en skarp og nøgtern linse til at undersøge verden og vores plads i den.

Hermed giver jeg tilladelse til, at Weekendavisen hver anden uge sender en mail med udvalgte historier og i tilfælde af ekstraordinære begivenheder mere. Jeg bekræfter desuden, at jeg er over 15 år, og at Berlingske Media A/S må opsamle og behandle de anførte personoplysninger til det ovennævnte formål. Oplysningerne kan indeholde annoncer fra tredjepart og i visse tilfælde blive delt med disse. I vores privatlivspolitik kan De læse mere om tredjeparter og hvordan De trækker Deres samtykke tilbage.

Florida Museum of Natural History, 11. februar