Som forælder kan man have nok så mange idealer om den rette pædagogik, men når den fireårige får en nedsmeltning i supermarkedet en sen eftermiddag, kan det være svært at holde fanen højt: Burde man bare bestikke barnet med en figenstang?

Et nyt studie kaster lys over alle disse små dilemmaer ved at se på vekselvirkningerne mellem forældrenes tilgang til opdragelse og børnenes adfærd. Undersøgelsen, der netop er udgivet i tidsskriftet Plos One, peger på, at bestemte mønstre i opdragelsen kan hænge sammen med børns risiko for at udvikle følelses- og adfærdsmæssige problemer. Psykologer ved State University of New York Cortland har analyseret oplysninger om mere end 2.700 børn mellem fem og 18 år, hvis forældre havde udfyldt spørgeskemaer om deres måde at opdrage på og børnenes adfærd.

Et nyt studie har opdaget en sammenhæng mellem forældrenes opdragelsesmetode og børns adfærdsvanskeligheder. Foto: Mads Claus Rasmussen, Scanpix.

Ud fra svarene fandt forskerne tre overordnede opdragelsesstile. Den første var præget af meget positiv opdragelse og tæt opsyn med barnet. Den anden havde mindre positiv opdragelse og middel opsyn, mens den tredje kombinerede middelhøj grad af positiv opdragelse med dårligere opsyn. Børnene i den første gruppe havde færrest problemer. I den anden gruppe var problemer hyppigere, mens de var mest udbredte blandt børn med forældre, der holdt dårligere opsyn. Vanskelighederne gjaldt både aggression, opmærksomhedsproblemer, angst og depression. Især inkonsekvente regler var forbundet med udadreagerende reaktioner hos børnene.

Det er dog vigtigt at understrege, at undersøgelsen ikke kan sige noget om, hvad der er årsag, og hvad der er virkning. Børn med udfordrende adfærd kan for eksempel gøre det sværere for forældrene at være konsekvente, og de to ting kan indbyrdes påvirke hinanden over tid. Studiet viser kun et øjebliksbillede og bygger udelukkende på forældrenes svar.

Plos One, 30. september