Forskerfejde. Hvad vil der ske, hvis vi spejler den kendte biologi? I værste fald kan det føre til udviklingen af en uovervindelig dræberbakterie, advarer forskere.
Dræberbakterie-alarm
Tilfældigheder har det med at spille en vigtig rolle i videnskaben. Den franske kemiker Louis Pasteur opdagede i 1853, at en flaske vinsyre, han havde stående, var blevet inficeret med en mikroorganisme. Vinsyre-molekyler findes i to forskellige versioner, en »højrehånds« og en »venstrehånds«. Molekylerne rummer de samme atomer, men er rent rumligt bygget op som spejlinger af hinanden på samme måde som to handsker i et par. Pasteur havde nogle år forinden været med til at vise, at de to versioner af molekylet har forskellige optiske egenskaber, og da han nu undersøgte vinsyren i sin flaske, så han noget overraskende. Mikroberne havde kun spist de højrehåndede syremolekyler, men havde ladet de venstrehåndede være. De små organismer havde været i stand til at se forskel på de to former af molekylet.
Pasteur havde længe haft en formodning om, at skellet mellem højre- og venstrehåndede molekyler spiller en afgørende rolle for livet, og det skulle vise sig, at han havde ret. Man har siden fundet ud af, at DNA og RNA i alt kendt liv udelukkende består af højrehåndede molekyler, mens proteiner udelukkende er opbygget af venstrehåndede. Den forståelse har haft stor betydning blandt andet for udviklingen af medicin, da de to udgaver af samme molekyle kan have vidt forskellige biologiske egenskaber.
Del:
