Selvopgør. For 45 år siden oplevede Christiania sit første drab i bygningen Stjerneskibet. Sagen blev startskud til »Junkblokaden«, der gjorde op med hårde stoffer og forråelse, men også banede vejen for det systematiske hashsalg på Pusherstreet.

Drabet i Stjerneskibet

Lørdag blev en 30-årig mand skudt og dræbt i Stjerneskibet på Christiania. Drabet har tilsyneladende sat gang i et selvopgør på Fristaden, og sagen er dermed et påfaldende ekko af en anden drabssag, som fandt sted i samme bygning for 45 år siden. En sag, der kom til at udstille, hvor forrået en del af miljøet på Christiania var.

Også dengang besluttede christianitterne sig for selv at gribe ind. Med »Junkblokaden« lykkedes det at stoppe handlen med hårde stoffer. Men aktionen endte – paradoksalt nok – også med at gøre Christiania til centrum for den omfattende hashhandel, som christianitterne nu kæmper for at lukke.

Andre læser også