Donald Trump – USAs 45. og 47. præsident og verdens mest magtfulde mand – kommer til at præge amerikansk, international og dansk politik de næste fire år. Desværre har vi herhjemme svært ved at forstå Trump og nøjes ofte med at ryste på hovedet og forarges over hans adfærd. Det er ganske forståeligt, for Donald Trumps instinkt er både udemokratisk og potentielt farligt for den frie verden. Men netop derfor er det vigtigt, at vi ikke stirrer os blinde i ren forargelse, men i stedet gør en indsats for at forstå hans kommunikationsstil, så vi kan give ham det nødvendige modspil.

Heldigvis følger Trump typisk en klar kommunikativ struktur – en drejebog med seks trin. Lad os se nærmere på den.