Forskerfejde. Er det misvisende, når FNs klimapanel bruger et »worst case«-scenarie, som ikke længere er realistisk? Forskere strides om, hvor slemt skrækscenariet bør være.
Det værst tænkelige
ALLE VIDENSKABELIGE MODELLER er forkerte, men der er nogle modeller, der er mere nyttige end andre. Omtrent sådan skrev den britiske statistiker George Box i 1976. Box’ pointe var videnskabsteoretisk. Han ville gøre opmærksom på, at alle modeller bygger på antagelser om, hvordan verden ser ud og udvikler sig. Vi kan derfor aldrig afgøre, om videnskabelige modeller er helt korrekte eller ej, men vi kan vurdere dem på deres anvendelser.
Box’ betragtninger er nu atter blevet aktuelle i en pågående forskerfejde om IPCCs klimamodeller. IPCC har siden oprettelsen i 1988 fokuseret på computermodeller af Jordens klima med stigende grad af kompleksitet og nuance. Forskerne fodrer deres modeller med forventede, fremtidige udledninger af CO₂ og andre drivhusgasser, de såkaldte udledningsscenarier. Grundlaget for udledningsscenarierne er forventet økonomisk vækst, teknologisk udvikling og de politiske tiltag, som gennemføres som følge af internationale aftaler. Med et givet udledningsscenarie som input kan modellerne og dermed forskerne vurdere påvirkningen af klimaet i flere årtier fremover og levere solid videnskabelig rådgivning til verdens beslutningstagere.
Del:
