Det smukke køn

I Falsificeret udfordrer vi hver uge vedtagne sandheder, afliver forældet viden og ser på fusk og fejl i forskningens verden.

Det, vi troede, vi vidste

Det er en gammel talemåde, at kvinden er »det smukke køn«, men allerede Charles Darwin fandt det mærkeligt. Hos mange dyr er det nemlig hannen, der er den flotteste, og som pynter sig med en imponerende manke, fjerdragt eller gevir, mens hunnen er mere diskret.

I dag lyder udtrykket let bedaget, og da skønhedsidealer tydeligvis skifter med tid, sted, mode, medier og sociale normer, har det været nærliggende at se forestillingen om »det smukke køn« som kulturhistorie snarere end biologi.

Det, vi ved nu

En ny stor metaanalyse giver imidlertid forestillingen et overraskende empirisk grundlag. Forskere har samlet og harmoniseret data fra 52 tidligere studier i 76 lande med 28.500 forsøgspersoner og mere end 1,5 million enkeltvurderinger af ansigter, og hvor tiltrækkende de er.

Resultatet viser, at kvindeansigter i gennemsnit vurderes som mere attraktive end mandeansigter, og at effekten findes på tværs af beskuernes køn, kulturer, aldersgrupper og ansigternes etniske baggrund.

Det er næppe overraskende, at mænd vurderer kvindeansigter som mere attraktive end mandeansigter, men det viser sig, at kvinder også vurderer andre kvinders ansigter markant højere end mænds ansigter.

Interessant nok forsvinder forskellen, når mænd og kvinder vurderer deres egen attraktivitet. Artiklen forklarer ikke, hvorfor selvvurderingerne udligner forskellen, men resultatet tyder på, at selvbilledet ikke følger samme mønster som fremmedes vurdering af ansigtsfotos.

Dermed udfordrer studiet en moderne standardforklaring, hvor opfattelsen af kvinder som »det smukke køn« blot er en lokal kulturel konstruktion.

Men …

Studiet forklarer ikke, hvorfor forskellen findes. Den kan skyldes evolutionære forhold, kulturelle normer, større opmærksomhed på kvinders udseende, eller at visse træk som blødere konturer generelt opfattes som mere tiltalende. Forfatterne konkluderer derfor forsigtigt, at vurderinger af ansigtsskønhed ikke blot handler om heteroseksuelt partnervalg, men afspejler et samspil mellem ansigtsstruktur, bedømmerens karakteristika og sociokulturel kontekst. 

Proceedings of the Royal Society B, 27. maj