Anmeldelse: Psykologiens storhedstid ved Københavns Universitet 1882-1932. Omkring år 1900 var tre vidt forskellige tænkere med til at grundlægge dansk psykologi. Deres ideer og diskussioner præger stadig feltet.
Det psykologiske laboratorium
Vi kender alle den smukke historie om Niels Bohrs atommodel, instituttet på Blegdamsvej og kvantemekanikkens fødsel i 1920ernes København. Færre ved, at dansk psykologi i samme periode i årtierne omkring 1900 ikke bare blev grundlagt, men samtidig placerede sig centralt på verdenskortet. Filosoffer og psykologer som Harald Høffding, Alfred Lehmann og Edgar Rubin udgav og debatterede på hovedsprogene og var fejrede internationale kendisser i den ny videnskabelige psykologi. Den historie lægges nu frem i en fascinerende bog af den islandske psykologiprofessor Jörgen L. Pind – der har netop de tre nævnte skikkelser på forsiden.
Det er tre vidt forskellige figurer, både som personer, som forskere og som lærere. Harald Høffding var filosofiprofessor fra 1880erne og udgjorde så at sige den filosofiske fløj af Georg Brandes’ moderne gennembrud. Han førte dansk filosofi ud af guldalderens idealisme og til at interessere sig for naturalisme, videnskabsteori, for ikkereligiøs etik – og for psykologi. Hans gennembrudsværk fra 1882 hed Psykologi i Omrids paa Grundlag af Erfaring. Han var åben over for den nye tendens med eksperimentalpsykologi fra Tyskland, men hævdede, at man samtidig skulle kende den filosofiske traditions spekulationer over psyken såvel som grundige iagttagelser af egen bevidsthed.
Del:
