Den unødvendige forsidehistorie

Gunver Vestergård (GV) har skabt endnu en forsidehistorie i Weekendavisen om vores upublicerede studie af DTP (difteri-stivkrampe-kighoste)-vaccinen. Der skrives igen om resultater, som er blevet »tilbageholdt«, og som »kunne modbevise vores kritiske konklusioner vedrørende DTP«. Dette er mod bedre vidende, da vi for længst har forklaret, at vi var forsinkede på grund af force majeure, at studiet ikke kunne modbevise vores studier af DTP-vaccinen, fordi det var et studie af den fjerde versus den tredje dosis af DTP (ikke om DTP mod ingenting), og at der var andre forhold, der gjorde, at studiet ingen udsagnskraft havde. Vi har lagt de rå tal frem, der beviser, at studiet hverken kunne be- eller afkræfte nogen hypoteser om DTP 4 versus DTP 3.

Det var næppe heller blevet en forsidehistorie, hvis ikke GV havde fået ledende danske professorer til at udtale sig stærk fordømmende: »bedrageri« (professor Sandøe), »total uprofessionelt setup« (professor Stensballe), »de har kendt til resultaterne, men har tænkt, at de ikke passer så godt ind i deres fortælling« (professor Hviid), »man tænker jo sit og især, om det er bevidst, at de ikke har publiceret« (professor Schneider). GV har også krydret historien med påstande om, at vi har søgt finansiering til et studie, der allerede var gennemført, og at vi »brugte en død medarbejder som undskyldning for ikke at publicere afgørende vaccinedata. Nu kan weekendavisen afsløre, at medarbejderen først kom af dage, tre år efter at forsøget var afsluttet«.

Kritikerne mangler imidlertid at give nogen som helst logisk forklaring på, hvorfor vi skulle have tilbageholdt resultaterne af det studie.

Vi prøver en gang til at fortælle den rigtige historie. Som baggrund skal man vide, at vi i løbet af de sidste 25 år har publiceret mere end 20 studier, som viser, at DTP, som gives i tre doser i aldersgruppen en-fire måneder (DTP 1-DTP 3), er forbundet med højere pigedødelighed. Det er selvfølgelig resultater, som ingen, inklusive os selv, kan lide, fordi de viser, at en meget udbredt vaccine kan være forbundet med negative effekter, selvom den beskytter mod alvorlige sygdomme. Efter at Kennedy Jr. har citeret et af studierne, er det nu blevet tilladt at beskylde os for at støtte vaccineskeptikernes »kampråb«.

Første misforståelse: Det upublicerede studie handler om DTP 4, som gives ved 18 måneder, og ikke DTP 1-DTP 3. Børnene i studiet blev ved lodtrækning fordelt til at modtage DTP 4 eller ikke sammen med deres fjerde orale poliovaccine. Studiet skulle sammenligne dødelighed og hospitaliseringer op til fire år for børn, der havde fået DTP 4, eller som endnu kun havde DTP 3. Uanset hvad resultatet måtte blive, ville det ikke modsige vores resultater vedrørende DTP 1-DTP 3.

Anden misforståelse: Det er ikke et afgørende studie. Da vi planlagde studiet i 2004, havde vi ingen anelse om alle de sundhedskampagner, der ville blive gennemført. Men i løbet af studiet fra 2005 til 2012 blev der gennemført 21 nationale kampagner med vacciner mod polio, mæslinger og svineinfluenza eller med ormekur og A-vitamin. Disse blev givet til alle børn i lodtrækningsstudiet. På grund af kampagnerne var det reelt ikke længere et lodtrækningsstudie, der sammenlignede DTP 4 mod DTP 3; næsten alle havde fået andre interventioner efter deres lodtrækning, så det er noget andet, der sammenlignes. Derudover, delvist på grund af kampagnerne, faldt dødeligheden 80 procent i forhold til den dødelighedsrate, som vi havde forventet, da vi planlagde studiet. Studiet har derfor ikke styrke til at be- eller afkræfte, om DTP 4 har væsentlige uspecifikke effekter.

Tredje misforståelse: Studiet af DTP 4 forløb anderledes end planlagt. Den daværende ph.d.-studerende Jane Agergaard, som stadig er PI på projektet, blev gravid og måtte afkorte sit ophold i Guinea-Bissau, så hovedansvaret for den lokale dataindsamling lå hos den guineanske supervisor. Agergaard afsluttede sit ph.d.-forløb i 2009. Men hun kunne ikke få forskningsfri eller forskningsmidler til at afslutte og sammenskrive studiet. Vi fulgte vores vanlige praksis om ikke at tage et studie ud af hænderne på hovedforfatteren. Den guineanske supervisors død i 2015 var endnu en komplicerende faktor, fordi vi ville mangle hans hjælp til at rense data. Vi skrev og talte flere gange om at få studiet afsluttet, men vi kom ikke videre på grund af mange andre forpligtelser. Det er naturligvis vores ansvar, og vi har beklaget, at vi ikke fik fundet en løsning tidligere. Data er ved at blive analyseret og publiceret, men de kommer som ovenfor anført ikke til at have udsagnskraft, og de kunne uanset resultatet aldrig have modsagt vores studier af DTP 1-3 serien.

Fjerde misforståelse: Vi har selvfølgelig ikke søgt nye penge til et studie, der allerede var gennemført. Det har vi dokumenteret overfor GV, men det ignorerer hun.

Det eneste interessante ved denne historie af rygter, spekulationer, misforståelser, mistænkeliggørelse og løgne er, hvad der driver WA til denne heksejagt, og hvad der får visse danske professorer til at kommentere et studie, som de ikke ved noget om. Det kunne – i modsætning til den igangværende kampagnejournalistik – være en interessant historie.

Peter Aaby og Christine Stabell Benn er professorer ved Syddansk Universitet.