Den svære fødsel

I Falsificeret udfordrer vi hver uge vedtagne sandheder, afliver forældet viden og ser på fusk og fejl i forskningens verden.

Det, vi troede, vi vidste

Mennesket fødes dramatisk, og den vanskelige fødsel er ofte blevet forklaret som et resultat af to modsatrettede evolutionære krav. Vi skal gå oprejst og har derfor et bækken formet til tobenet gang, men skal samtidig føde børn med store hoveder. Det er det såkaldt obstetriske dilemma, hvor vi betaler en pris for at være blevet intelligente tobenede dyr.

Derfor kræver menneskelige fødsler ofte hjælp, overvågning og i nogle tilfælde kirurgisk indgreb, mens fødslen hos mange andre pattedyr opfattes som mere ukompliceret.

Det, vi ved nu

Men mennesket er måske ikke helt så særligt, som vi troede. Biologen Nicole D.S. Grunstra fra Universitetet i Wien har gennemgået fødselsvanskeligheder hos en stor gruppe pattedyr, og konklusionen er, at vanskelige fødsler forekommer på tværs af mange pattedyrarter. De findes således også hos vilde arter, hvor man kunne forvente, at naturlig selektion ville have luget ud i den slags problemer.

Udfordringen er ikke altid det samme som hos mennesker. Hos køer, heste og hjorte kan fødslen besværliggøres af, at hoved og forben skal passere samtidig gennem fødselskanalen. Hos andre arter kan fosterstillingen være uheldig, ungen for stor, fødselskanalen for stiv eller livmoderens arbejde utilstrækkeligt. Selv hvaler og delfiner kan ifølge studiet opleve, at kalven sidder fast under fødslen, selvom de slet ikke har et knoglebækken som vores.

Det tyder på, at andre pattedyr har stået over for den samme evolutionære udfordring, hvor ungerne skal fødes store og levedygtige, uden at det gør fødslen livsfarlig for moderen. Det har givet mange halvbesværlige kompromiser.

Men …

Artiklen bygger på en sammenstilling af eksisterende studier, hvor data ofte er ujævne og vanskelige at sammenligne. Fødselskomplikationer registreres langt bedre hos mennesker og husdyr end hos vilde dyr, og »vanskelig fødsel« kan betyde forskellige ting fra art til art.

Studiet afviser heller ikke, at menneskets oprejste gang, bækkenform og store hjerner spiller en vigtig rolle, men det udfordrer den stærke fortælling om, at mennesket skulle være næsten alene om en farlig og vanskelig fødsel. Naturen har tilsyneladende igen og igen accepteret det samme kompromis: Store unger klarer sig bedst – hvis de altså kommer ud.

Biological Reviews, 6. maj; Universität Wien, 12. maj.