Kronik. Den amerikanske udenrigsminister interesserer sig for kvanteteknologi, og det bør De også.

Den mærkværdige kvanteverden

Interessen for kvanteteknologi steg lige et par grader efter den amerikanske udenrigsministers besøg i Danmark for et par uger siden. Han skulle angiveligt selv have foreslået et besøg på Niels Bohr Institutet for at høre om den forskning, der foregår her. Og der forskes ganske rigtigt i udviklingen af såkaldte kvantecomputere, der vil være i stand til at løse problemer, der i praksis er uløselige for almindelige computere. Men når det kommer til forståelsen af principperne i sådan en maskine, ligger det tungt.

Offentligheden har i snart 100 år måttet lytte måbende til fysikeres uforståelige diskussioner af, hvad der foregår i atomernes og molekylernes verden. Man ved, at almindelige forestillinger, som vi kender fra vores makroskopiske verden, slet ikke kan benyttes på atomart niveau. I 1920erne diskuterede blandt andet Einstein og Niels Bohr intenst, hvordan vi skal tænke på denne verden.

Andre læser også