Forskerklumme. Nye studier af skeletfund rundtom i Europa afslører, at europæere har spist tang siden ældre stenalder og helt op i middelalderen. Men næsten ingen gør det i dag.
Den daglige tang
Tang er en helt almindelig dagligdags fødevare i store dele af Fjernøsten, Polynesien og visse dele af Sydamerika. Men i Europa er det først i de sidste 10-20 år, at vi er blevet opmærksomme på, at tang kan være en spiselig, nærende, sund og velsmagende fødevare. Der er dog kun få, som spiser tang i Danmark og de fleste andre steder i Europa, og vi har i Danmark ingen historiske kilder, der afklarer, om vores forfædre har spist tang. Det kan undre, da der i vandene omkring Danmark er mindst 400 forskellige tangarter, og ingen af dem er giftige. Når vores forfædre har spist fisk og skaldyr fra havet, hvorfor så ikke også tang? Man skulle tro, at alle tilgængelige fødevarer ville være brugt i tider, hvor hver dag var en kamp for føden.
Tang har kun bløde væv og efterlader i modsætning til ben og skaller ingen vidnesbyrd om at have været brugt som menneskeføde. På mesolitiske bopladser i for eksempel Sydchile har man fundet forarbejdede tangrester, men man kan ikke afgøre, om tangen har været brugt som føde, som brændsel eller til medicinske formål. Ud fra en typisk isotopfordeling i menneskeknogler kan man heller ikke sige med sikkerhed, om føden har bestået af tang eller af andre marine organismer som snegle og andre bløddyr, der selv har spist tang. Det har imidlertid været en almindelig antagelse, at folk med agerbrugets indførelse i neolitikum har spist færre marine fødevarer og flere kornprodukter.
Del:
