Kødfrit. Gourmetkokke og biokemikere har sat grøn mad øverst på menuen. Weekendavisen har tilbragt en uge med dem for at blive klogere på fremtidens mad – og hvordan man får folk til at spise den.
Overmoden vin og jelly chips
At lave knasende chips ud af gopler er en omstændelig sag. Vandmænd, som blomstrer op i enorme mængder i disse år, består af 97 procent vand og skal derfor drænes i 30 dage i diverse saltlager, før de rives og ristes. Men så er de også supersprøde og smager let af bacon, forlyder det. Det giver mening, siger biofysiker Mathias Porsmose Clausen, »for det er jo ristet skind«.
De sprødristede jelly chips er et af de mange bud på fremtidsmad, som jeg samlede op, da jeg i sidste uge besøgte to videnskabelige konferencer om grøn omstilling og bæredygtige fødevarer. Her kredsede de store spørgsmål om, hvad det overhovedet vil sige at spise bæredygtigt. Betyder det, at vi skal så tæt på råvarerne som muligt? Eller skal planter, svampekulturer og alger forarbejdes og sniges ind i novel foods? I sidste ende er det helt afgørende spørgsmål, hvordan man rent faktisk får folk til at spise mere grøn mad.
Del: