Interview. Pandemien er i høj grad vores egen skyld, mener den verdenskendte historiker Niall Ferguson. De statslige systemer bliver mere og mere bange for at træffe beslutninger, og det gør os sårbare, når krisen rammer.

Den bureaukratiske syge

Niall Ferguson er kendt for sine kontante perspektiver på aktuelle problemer: I The Ascent of Money (2008) hudflettede han 00ernes forkætrede økonomiske system. I Civiliza­tion (2011) etablerede han Vesten som åndeligt kraftcenter bag 500 års global fremgang, men varslede også enden på århundreders occidentalt overherredømme. I The Great Degeneration (2014) skrev han om vestlige politiske institutioners korrumpering og behov for radikal forandring.

De kontroversielle bøger har placeret ham på en snoet sti mellem forskning og holdning, og den fortsætter han ad i sin nye bog Doom: The Politics of Catastrophe, hvor han kalder historien »den ene katastrofe oven på den anden« og forklarer, hvorfor vi med tiden er blevet dårligere til at håndtere kriser.

Andre læser også