Da sejl og mast endelig kom på langskibene – dragerne – kort inden år 800, blev det politiske, økonomiske og militære billede i Nordeuropa forvandlet. Det startede en skandinavisk ekspansion, der satte varige spor fra Grønland i nordvest til Kyiv i sydøst, og med ekspeditioner endnu længere væk, til Nordamerika, Sortehavet og Middelhavet.

Sejlet gav Nordens stormænd en konkurrencefordel i både krig, diplomati og handel, og de efterfølgende århundreder flød strømme af sølv nordpå og bliver i dag udgravet af arkæologerne i Danmark, Norge og Sverige.