Kort nyt. En galaksehob fra det tidlige univers viser sig at være fem gange varmere, end modellerne forudsiger.
Brandvarm babygalakse
Et internationalt team af astronomer har opdaget en ung galaksehob, der brænder med en varme, som ingen modeller havde forudset. En galaksehob er en samling af galakser, der holdes sammen af tyngdekraft. Den nye hob har navnet SPT2349-56, og lyset fra dens gas har rejst 12 milliarder år for at nå os. Astronomerne kan derfor kigge tilbage til omkring 1,4 milliarder år efter Big Bang, hvor galaksehoben var omgivet af gas, der var fem gange varmere end forventet.

Opdagelsen er publiceret i tidsskriftet Nature, og astronomerne bag mener, at den bør få os til at revurdere, hvordan galaksehobe dannes og udvikler sig. Som spæd var hobens kerne kompakt, men enorm. Den målte omkring 500.000 lysår, og mere end 30 aktive galakser dannede stjerner med en hastighed, der var 5.000 gange større, end hvad Mælkevejen kan præstere i dag. Forskerne vurderer, at tre supermassive sorte huller allerede på hobens tidlige stadie pumpede enorme mængder energi ind og formede dens unge struktur. Tidligere teorier har beskrevet, at galaksehobe først opvarmes, når de er færdigudviklede, på grund af den tyngdekraft, der opstår.
Den nye undersøgelse har brugt radioteleskoper til at måle galaksegassens termiske energi, og beregningsmodeller viser, at galaksehobe sandsynligvis kan dannes langt mere eksplosivt end hidtil antaget. Ifølge forskerne var det tidlige univers mere dramatisk, end man har forestillet sig.
Næste skridt bliver at forstå, hvordan dannelsen af stjerner, sorte huller og den overophedede gas interagerer, og hvad det betyder for udviklingen af de galaksehobe, vi kender til i dag.
Nature, 5. januar
Del:

