Der var mange, der jublede, da Socialdemokratiet kort før valget smed en redningskrans ud til pressede småbørnsfamilier. »Børnetid,« hedder visionen, som skal gøre det nemmere at forene familiehverdag og arbejdsliv, blandt andet ved at sikre forældre retten til at gå ned i tid i årene med små børn og kompensere dem økonomisk.

Nu er forslaget foreløbig skudt til hjørne. For nylig meddelte Mette Frederiksen, at valgløftet i første omgang skal behandles i en kommende »arbejds- og familielivskommission«. For de akut udkørte forældre kan det virke som en unødig omvej, men måske er det ikke nogen dum idé med lidt ekstra tænketid, for den sympatiske idé fører os ind i et minefelt af økonomiske faldgruber.

Kan vi lette presset på børnefamilier uden at sætte økonomien over styr? Arkivfoto: Mads Claus Rasmussen, Scanpix
Kan vi lette presset på børnefamilier uden at sætte økonomien over styr? Arkivfoto: Mads Claus Rasmussen, Scanpix

ET OPLAGT ØMT PUNKT handler om ligestilling. For selvom den nye ret til deltid skal gælde alle forældre, er der grund til at tro, at det primært er kvinder, der vil benytte sig af den. For nylig viste tal fra Arbejdernes Erhvervsråd, at tre ud af ti førstegangsmødre går fra fuldtid til deltid, når de får børn, mens det gælder mindre end én ud af ti fædre. Nedgangen i arbejdstid har store og langvarige omkostninger for kvindernes karriere, og hvis endnu flere kvinder griber muligheden for at arbejde mindre, kan det forstærke uligheden på arbejdsmarkedet.

Omvendt kan der også være gevinster at hente. Ifølge Philip Rosenbaum, som er økonom på CBS og har forsket i moderskabets karrieremæssige omkostninger, kan retten til at arbejde mindre være med til at fastholde nogle kvinder på arbejdsmarkedet, som ellers ville være droppet helt ud. Samtidig kan et systematiseret forløb, hvor retten til deltid og kompensation automatisk løber ud efter en begrænset periode, være med til at skubbe kvinderne tilbage på fuld tid og dermed sørge for, at de ikke hænger fast i deltidsarbejde længere end nødvendigt.

Empirien er begrænset, men der findes studier, der giver grund til optimisme. I et arbejdspapir fra 2024 sammenligner økonom Hannah Paule-Paludkiewicz fra Deutsche Bundesbank tyske kvinder, der arbejder i større virksomheder og derfor har ret til deltid, med kvinder i mindre virksomheder, som ikke har samme ret, og konkluderer, at kvinderne med ret til at gå ned i tid endte med en væsentligt højere løn i årene efter fødslen.

Det kan ifølge Paule-Paludkiewicz skyldes, at mødre, der tidligere ville have skiftet til et »dårligere« job for at få lov at arbejde mindre, nu bliver på deres arbejdsplads, hvor de kan udnytte deres erfaring og kvalifikationer mere effektivt.

DET ER SVÆRT AT SIGE, om erfaringerne fra Tyskland kan overføres til Danmark. Det er i det hele taget svært at regne ud, præcis hvad den nye »børnetid« vil betyde for ligestillingen, og om den mulige øgning af arbejdsudbuddet på lang sigt vil opveje tabet på kort sigt. 

Alligevel er det forsøget værd, mener Philip Rosenbaum, og med det helt rigtige stykke social ingeniørkunst er det ikke umuligt at finde en bedre balance – både for børnefamilier og arbejdsmarked.