Hvert år bruges der omkring 200.000 dyr til forsøg ved danske forskningsinstitutioner. De fleste forsøgsdyr bruges i den biomedicinske forskning for at udvikle og forbedre nye behandlinger af menneskets sygdomme, men dyreforsøgene begyndte allerede, da biologi og medicin blev grundlagt i oldtidens Grækenland. 

I de forløbne godt 2.000 år har dyreforsøgene udløst store og svære etiske diskussioner, og debatterne har, igennem alle årene, primært handlet om, hvorvidt dyr oplever lidelse eller ej.