Biologisk klimatilpasning

Det er ikke kun mennesker, der i stigende grad garderer sig mod de igangværende klimaændringer. Ny forskning viser, hvordan varmblodede dyr udvikler større næb, ører og andre kropsdele for bedre at kunne køle sig ned under højere temperaturer. De fysiologiske forandringer er ikke tydelige for det utrænede øje, men har en klar funktionel betydning, lyder det i et nyt studie. Her har biologer under ledelse af australske Deakin University gennemgået talrige videnskabelige undersøgelser af den fysiske udvikling hos over 30 forskellige varmblodede dyr på tværs af kloden. De finder en klar sammenhæng mellem stigende temperaturer og fysiologiske forandringer hos flertallet af dyrene. Blandt andet er næbene hos en række australske papegøjearter vokset med op til ti procent siden 1871 – en udvikling, der ifølge forskerne går hånd i hånd med de stigende gennemsnitstemperaturer på kontinentet. Tilsvarende beskriver biologerne, hvordan flagermus i Asien har udviklet større vinger, mens europæiske mus har fået længere haler i takt med voksende temperaturer i de områder, hvor de lever.

At kroppens former og proportioner hos varmblodede dyr varierer i takt med temperaturen, blev allerede foreslået som en biologisk regel af den amerikanske zoolog Joel Asaph Allen i 1877. Teorien kendes som »Allens regel«. Den foreskriver, at dyrene skruer op og ned for deres relative varmetab ved henholdsvis at minimere og øge deres samlede overfladeareal, hvis klimaet bliver tiltagende koldere eller varmere over tid. Når en papegøje eller en mus overopheder, er det en fordel, at mere varme kan forlade kroppen gennem henholdsvis næbbet og halen, der ikke er lige så godt isoleret som resten af kroppen.