Kort nyt. Antallet af amerikanere, der søger behandling for ludomani, er vokset markant, siden højesteret i 2018 tillod de enkelte delstater at lovliggøre sportsbetting.
Besættende sportsbetting
Flere og flere amerikanere søger hjælp til at håndtere ludomani. Udviklingen er fulgt i kølvandet på den skelsættende højesteretsdom Murphy v. NCAA fra foråret 2018, der gør det muligt for de enkelte amerikanske delstater at lovliggøre sportsbetting. Inden da var det kun staten Nevada, der tillod pengespil på sport i USA. I dag er sportsbetting lovligt i mindst 38 amerikanske stater.
Hvad højesteretsdommen har betydet for udbredelsen af ludomani i det store land, har computeringeniører og sundhedsforskere fra University of California San Diego nu undersøgt ved at gennemtrawle og analysere et hav af Google-søgninger foretaget i perioden januar 2016 til juni 2024.
Del: