Kommentar. Folk, der lyver sig ældre, er et større problem end folk, der lyver sig yngre.

Aldersfup

Selvom vi ikke vil virke gamle, vil vi rigtig gerne blive gamle. Derfor er der stor interesse for de mennesker, der runder 100 år, og hvad der mon er hemmeligheden bag deres lange liv. I 2005 opfandt en amerikansk journalist fra National Geographic begrebet »blå zoner« om områder rundtomkring på kloden, der har særligt høje forekomster af 100-årige. De har siden fået stor opmærksomhed fra både forskere og medier, der nøje gransker de lokale kulturer for at finde de livsforlængende vaner, vi andre kan tage til os – om det så er middelhavskost, havearbejde eller nære familierelationer. For eksempel kan man på Netflix se dokumentarserien Live to 100: Secrets of the blue zones.

Problemet er bare, at det hele nok er fup. I de områder, hvor der er flest aldersrekorder, er der nemlig også dårligst styr på fødsels- og dødsattester og ofte udbredt pensionssvindel.

lofo
(f. 1984) er uddannet journalist fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole og cand. public. med fagspecialisering i europæisk kultur og politik fra Syddansk Universitet og Université Paris Diderot.

Andre læser også