44 måder at være ignorant på

Vi mennesker har det med at tro, at vi aldrig har været mere oplyste, end vi er lige nu. Teknologisk udvikling, forskning og uddannelse i massevis har gjort os kloge og indsigtsfulde, mens vores forfædre var håbløst uvidende.

Men er det nu også rigtigt? Nej, mener Peter Burke, professor emeritus i historie ved Cambridge University. Han har skrevet den første bog om uvidenhedens historie, Ignorance: A Global History, hvor han netop undersøger, om vi egentlig er klogere i dag, end vores forfædre var.

»Tilsammen ved menneskeheden mere end nogensinde, men som enkeltpersoner er vi ikke mere vidende end vores forfædre,« konstaterer Peter Burke på en skrattende videoforbindelse.

Historien om menneskets udvikling fortælles ofte som en perlerække af fremskridt og landvindinger. Ny viden bygger oven på den gamle, nye ideer opstår som svar på tidligere tiders teorier. Det er en enkel fortælling, hvor oplysning gang på gang sejrer og udrydder uvidenheden lidt efter lidt, forklarer professoren. Men den forståelse er et glansbillede af virkeligheden:

»Det er tid til, at vi genovervejer ideen om historien som en kamp, hvor viden udrydder uvidenhed,« siger Peter Burke.

»Jeg argumenterer for, at fremkomsten af ny viden over århundrederne også har medført fremkomsten af nye uvidenheder.«

Vend problemet på hovedet

Peter Burke definerer uvidenhed som fravær af viden. Viden og uvidenhed er to sider af samme mønt, og Burke har selv brugt det meste af sin karriere på at studere viden i et historisk perspektiv.

»Efter flere bøger om videns historie følte jeg, at jeg var begyndt at gentage mig selv. Og hvis man vil have et nyt syn på noget, er det meget godt at vende problemet på hovedet,« griner han.

Uvidenhed er i sagens natur ret svær at måle – hvordan i alverden skal vi beregne mængden af alt det, vi ikke ved, når vi jo, ja, ikke ved det? Én måde at måle tab af viden på er at bladre igennem de gamle støvede leksikonbind, der var beholdere af viden, før alting kunne slås op på internettet.

Når et leksikon skulle opdateres, printede man ikke bare flere sider for at få plads til nye opdagelser. Man fjernede også passager. Den udskiftning har Peter Burke brugt til at måle tabet af viden over tid. For eksempel kan han se, at det britiske leksikon Encyclopedia Britannica havde færre og færre informationer om Martin Luther, når man sammenlignede udgaverne fra 1911 og 1974. På den tid gik Martin Luther fra 14 kolonner tekst til kun én enkelt.

Den udvikling var ifølge Burke særligt drevet af et skift i historiefaget. Tidligere fokuserede man på tidens store ledere og så historien fra samfundets top, men efterhånden blev det i stedet populært at forstå historie fra almindelige menneskers perspektiv.

»Det har virkelig øget vores forståelse af fortiden, men det er også kommet med en pris,« konstaterer historikeren.

Uvidenhed uddør aldrig

Den tid, vi lever i i dag, bliver kaldt informations- eller videnssamfundet, så det er ikke mærkeligt, hvis vi tror, at vi aldrig har været klogere end nu.

Men mennesker, der levede for 500 år siden, var ikke nødvendigvis mindre vidende end dem, der lever i dag. Deres viden var bare anderledes og mere praktisk, men det betyder ikke, at den var smallere eller mindre værd.

Tidligere tiders uvidenhed skyldes især, at der ikke var ret meget information i omløb. I dag er problemet nærmest det stik modsatte. Ifølge forfatteren skyldes meget af nutidens uvidenhed, at vi bliver bombarderet med oplysninger:

»Man bliver oversvømmet af information, hvilket gør det svært eller umuligt for os at vælge. Den såkaldte informationstidsalder har altså en bagside. Den spreder uvidenhed i lige så grad, som den spreder viden.«

Studier i uvidenhed er et ret nyt fænomen, der især har fået gennemslagskraft de seneste 40 år. Lægevidenskaben var blandt de første til at undersøge hullerne i sin egen viden. I 1980erne begyndte bøger om medicinsk uvidenhed at dukke op, efterfulgt af undervisning i fag med navne som »Uvidenhed 101«.

Alligevel er det relativt nyt, at historiefaget har gjort sin entre i det, der ifølge Peter Burke endnu ikke kan kaldes et reelt videnskabeligt felt.

»Det, vi arbejder med som historikere, hænger sammen med de debatter, der finder sted i nutiden i vores eget samfund.«

Derfor kunne historikere næppe undgå emnet længere, siger Peter Burke, for diskussioner om uvidenhed har ramt den offentlige debat. Han fremhæver Donald Trumps håndtering af coronapandemien i sin første præsidentperiode.

»Han var tydeligt uvidende og ville ikke lytte til forskere,« påpeger Burke og fortsætter:

»I de seneste måneder har mange mennesker også indset, at verden er farligere, end den plejede at være. Det skyldes den person, der sidder i Det Hvide Hus. Og det har vist, hvor betydningsfuld en rolle uvidenhed spiller i politik. Jeg tror ikke, jeg behøver at sige mere om den sag.«

Det er ikke kun Trump, som har skabt fornyet fokus på uvidenhed. Debatten om fake news og begreber som »postfaktuelle samfund« har fået historikere til at undersøge, hvilken rolle uvidenhed spillede i tidligere tider, og hvad det kan fortælle om samfundet.

Peter Burke mener, at uvidenhed spiller en vigtig rolle på stort set alle scener, til alle tider. Det har startet krige og skabt finanskriser, og vi støder på det hele tiden. På arbejdspladsen, hvor direktøren mangler den viden, som arbejderne har – og omvendt; i forhandlinger, når vi køber og sælger varer; i hverdagssituationer, hvor uvidenhed om andre kulturer, aldersgrupper og religioner kan blive til fordomme. Det findes også i organisationer og har skabt katastrofer som Tjernobyl.

Viden er magt

Generelt hænger den viden, vi i samfundet anser for værdifuld, og dem, vi opfatter som ignorante, uløseligt sammen med magt, fortæller historikeren. Allertydeligst er det i forhold til kvinder. 

Han forklarer, at viden om og af kvinder er blevet negligeret og overset i årtusinder. Kvinders bedrifter er ikke blevet regnet som »rigtig« videnskab, kunst eller litteratur, og kvinders historier og vidnesbyrd er blevet anset som utroværdige. Hvis man vil forstå magtforhold i et samfund, er uvidenhed således helt centralt.

Udelukkelsen af viden om og af kvinder kan kaldes sanktioneret uvidenhed – en kollektiv afvisning af information som uvigtig. Man kan også kalde det selektiv uvidenhed – et valg om at ignorere bestemte oplysninger.

I slutningen af sin bog samler Peter Burke 44 af den slags uvidenhedsbegreber. Der findes passiv og aktiv uvidenhed, frivillig uvidenhed og gruppeuvidenhed. Listen er lang, og den er ikke færdig, griner han og understreger, at han håber, andre forskere vil tage emnet op og fortsætte listen.