225 dage på bunden

Godt to århundreder efter Slaget på Reden har marinarkæologer fra Vikingeskibsmuseet i Roskilde fundet vraget af linjeskibet Dannebroge, der i 1801 lå for anker uden for Københavns Havn som en del af forsvaret mod den britiske flåde. Dannebroge var flagskib under kommandør Olfert Fischer, men blev ramt under kampen, brød i brand og eksploderede på grund af sit fyldte krudtmagasin.

Rester af skibet kan nu for første gang studeres gennem de arkæologiske havbundsudgravninger, der foregår som led i anlægsarbejdet af Lynetteholm.

15 meter under havoverfladen søger man meter for meter i det mørke dynd, hvor sigtbarheden er næsten nul. Fra mørket hentes Dannebroges tømmer og ballast, kanonkugler og indtil videre to kanoner. Arkæologerne har også fundet sko, beklædning, kridtpiber, uniformsmærker og knogler, som sandsynligvis stammer fra de 19 besætningsmedlemmer, der dengang blev listet som »bortkomne uden underretning«.

Otto Uldum, marinarkæolog og leder af udgravningen, fortæller i en pressemeddelelse, at det er første gang, man har et arkæologisk kildesæt til søslaget, som hidtil kun har været kendt gennem anekdoter og skriftlige beretninger. Udgravningen giver dermed en helt ny dimension til en begivenhed, der har formet Danmarks historie og selvforståelse. Fundene dokumenterer, hvordan livet foregik til søs, og giver viden om de menige søfolk, hvis historie ellers drukner i beretninger om officerer og heltegerninger.

Vikingeskibsmuseet, 2. april