Fodboldspillere udsætter sig selv for en forhøjet risiko for at få hjerneskader, når de header til bolden. Det viser flere og flere studier.

Blandt andet ser der ud til at være en sammenhæng mellem fodbold og demens. I Danmark findes der ingen videnskabelige undersøgelser, men for nylig afslørede Weekendavisen i flere artikler, at der er et usædvanligt højt antal demenstilfælde på de danske fodboldhold, som var store i 1960erne.