Scholz gør op med pseudopacifismen

Det er sjældent, at de tektoniske plader i tysk udenrigspolitik rykker sig. Men når det er sket, har det påvirket pladerne i hele Europa. Det var tilfældet ved martialske tidehverv som 1914-18 og 1933-45. Det var også tilfældet i efterkrigstiden. Således i 1970, da kansler Willy Brandt rejste til Warszawa og ydmygt knælede foran mindesmærket for de jødiske ofre under nazismen. Det beredte vejen for den forsoning, som kom i stand imellem Øst og Vest med »Helsinki-Slutakten om Sikkerhed og Samarbejde i Europa« i 1975. Pladerne rykkede sig også, da kansler Kohl greb historiens frihedsvinde i 1989 og fredeligt samlede Tyskland. Det banede vejen for EUs store østudvidelse.

I denne weekend har pladerne igen rykket sig. Lørdag aften meddelte den tyske kansler Scholz, at også EUs stærkeste magt nu vil sende våben til Ukraine og udelukke pengeoverførsler til russerne via banksystemet SWIFT. Forinden havde han meddelt, at tyskerne stopper for gasprojektet »Nord Stream 2«. Søndag middag holdt Scholz så en historisk tale i Forbundsdagen og erklærede, at Tyskland nu for alvor ruster op. 100 milliarder euro mere til tysk militær, allerede i 2022, og i løbet af få år: En fuld opfyldelse af tyske forpligtelser i NATO.