Halvanden time efter etapeafslutningen i går aftes stod der stadigvæk en holdbil og ventede på Jonas Vingegaard. Den var parkeret ude i siden af det opløb ved flyvepladsen i Mende, hvor danskeren fulgte Tadej Pogacar helt til dørs efter et par behjertede forsøg på at ryste nogle sekunder ud af det jerngreb, han stadigvæk holder sin udfordrer i. Men i en helt anden betydning var sloveneren til gengæld over alle bjerge, da Vingegaard endelig kunne stige ind i bilen og lade sig transportere til holdets hotel i Saint-Affrique små to timer væk. Bussen med de andre ryttere på det hollandske hold var for længst kørt i den retning. Der følger forpligtelser med, når man har den gule trøje, og de fleste af dem er ikke noget, man på nogen måde kommer til at køre stærkere af dagen efter.

Hvor afstandene i topstriden i dette års Tour kan ende med at dreje sig om sekunder, har Pogacar lige nu en restitutionsfordel, der kan gøres op i noget, der ligner en time hver dag. Den forsvarende vinder fra sidste år ville selvfølgelig bytte på stedet, hvis han fik muligheden, men det er stadigvæk en krævende opgave, Vingegaard skal løfte hver eneste dag, her hvor løbet går ind i sin afgørende fase. Og nu tæller hvile og fraværet af stress enormt. Når Vingegaard krydser målstregen i den gule trøje, sættes en række rutiner i gang, som han slavisk skal følge, før han kan forsøge at haste videre til sit næste hotel. Det er Tourens protokol. Han skal i direkte tv til det såkaldte »flash-interview«, dopingtestes, på podiet og interviewes af samtlige internationale rettighedshavere og derefter resten af det audiovisuelle pressekorps, inden en separat session med den skrivende. Selvom Pogacar har den hvide trøje, kan han glide gennem de rutiner langt hurtigere og uden de store repressalier også vælge at sige nej til flere af dem. Og det er tid, han vinder og kan bruge til at hvile hver dag. I den omfattende og opslidende varme, der har lagt sig over Frankrig de her dage, er restitution i højsædet på en helt anden måde for rytterne. Ud over bare at genskabe væskebalancen skal rytterne bruge isbade, køleveste, og hvad de ellers kan finde på for at få kroppens arbejdstemperatur bare en lille smule i nærheden af det normale, når de ikke sidder på cyklen.